Land Rover Net

Bulkhead

Landyen er hjemme igen!

Igår var dagen endelig kommet hvor jeg kunne hente min elskede 90'er hjem fra Claus Vogter i Horserød. Claus har skiftet min torpedo, idet den gamle var helt rådden. Se billederne af den her. Jeg kom op til Claus omkring ved 16 tiden, og hjalp lidt til med at få de sidste detaljer på plads. Hold op hvor er jeg glad for at det ikke var mig der skulle stå for at skifte de dele og samle dem igen. Jeg fik skiftet lidt dele i styretøjet og det kunne jeg ihvertfald mærke på turen hjem.

Billeder af de nye dele følger så snart det er holdt op med at regne.

Dele der er skiftet eller fixet: komplet torpedo, dørhængsler, led i styretøj, outriggere, tanken, kølerhjelm, nye modificerede gummilister i luftklapperne

|

Der arbejdes på sagen

Der arbejdes på sagen oppe hos Claus Vogter. Den nye torpedo er malet og den er SÅ flot. Farven er Light Stone og den farve som hele bilen skal males i.

Da Claus sagde at han ville anbefale at hele torpedoen skulle skiftes, var jeg lidt skeptisk...arh, hvor slemt kan de være tænkte jeg. Billederne beviser at Claus havde ret. Torpedoen er plum råden, og der er forsøgt reperationer, men det er vist ikke lavet helt efter bogen.

Når den nye torpedo kommer i, så får den en omgang med Waxoyl 120-4 Professional som gerne skulle forlænge levetiden lidt. Der er så mange sprækker og revner og hulrum i sådan en torpedo. Nå de har fået en gang Waxoyl, så skulle vandet gerne holde sig væk.

Se flere billeder.
|

Det er DanCargo der kommer med torpedoen

DanCargo skal stå for at bringe min nye torpedo hjem til Danmark, og det skulle gerne ske i begyndelsen af næste uge. Jeg glæder mig så meget til at Claus Vogter kan komme i gang med den, og det gør han vist også. Nu har bilen stået oppe hos ham i tre uger eller længere.

Prisen for en torpedo hos Vis Land Rovers er € 485 inkl. transport.
|

Torpedo kommer nu fra Holland

Den skulle være kommet fra LR Parts i Jylland, men blev væk på vej fra England, så nu kommer den istedet fra Vis Land Rover i Holland, og de skulle gerne ske i den uge vi kommer ind i. Den koster 400€ plus lidt fragt. Håber de holder hvad de lover, at den kun er 2-3 dage undervejs, så Claus Vogter kan komme i gang - så jeg kan få min elskede bil hjem igen.
|